Jeg er født i 1962 på Fanø, og opvokset i Esbjerg. På Fourfeldtskolen lærte jeg de første noder fra 2. klasse. Jeg har spillet el-orgel siden 12 års alderen og modtog undervisning på dette 70'ernes instrument i 6 – 7 år på Esbjerg Musikskole hos Ole Willendrup.

I FDF var vi nogle unge ledere, der fik dannet et lille hyggeorkester først i 80'erne. Jeg fik anskaffet keyboard, og sørgede for betjening af tangenterne. Vi stod for de musikalske indslag for de 150 - 160  børn og voksne, der var med til FDF festerne og øvrige arrangementer. En meget lærerig tid, hvor vi kom vidt omkring i musikalsk sammenhæng - fra pop og populærmusik til højskolesangbogen og Grundtvig.